Højskolen Tanzania

Dit eventyr starter her

Ungdomshøjskole i Tanzania 


Få øjnene op for verden – kom med på eventyr i Tanzania.

Bliv en del af et fællesskab, samtidig med at du får et unikt møde med verden, når vi tager dig med på 2 måneders højskoleophold i Tanzania, hvor vi skal opleve tre forskellige områder af landet med det rige dyreliv og den mangfoldige kultur.

Program for højskoleophold Tanzania

Uge 1: Intro

Vi skal udforske vores nye omgivelser og lære menneskene at kende både indenfor og udenfor porten. I skal ud og møde nogle af naboerne, se og deltage i deres hverdag, og I får et introduktionskursus til swahili, swahili-kultur, normer, værdier og historie.

Uge 2: Mød vores naboer

Vi skal ud og lave frivilligt arbejde i lokalsamfundet. Det kan enten på den lokale skole, børnehjem eller hos en landmand. Ugen slutter af med Åben Højskole, hvor der hver dag vil være 3-4 aktiviteter. I frit kan vælge til eller fra på alt efter ønsker og interesser. Aktiviteterne vil alle være med fokus på kulturmødet eller naturforståelse. Det kan fx være marked og madlavning med kokken, i lære som kunsthåndværker, vandreture på bjerget med fokus på flora og fauna, kaffens vej fra jord til bord (egen kaffeplantage) m.fl.

Uge 3 – 4: Pangani

Åben Højskole fortsætter, indtil vi sidst på ugen vender snuden mod øst til Pangani ved kysten, hvor den står på afslapning og tid til at udforske det nye område på egen hånd. 

Uge 5: Safari

Vi tager afsted på safari tidligt om morgenen. Nationalparken Tarangire er første destination på vejen gennem verdens mest berømte nationalparker. Tarangire er berømt for sin store elefantbestand og for de mange imponerende Baobabtræer, som troner i landskabet. Fra Tarangire går turen videre mod Serengeti til flere sublime naturoplevelser. Safaridagene afsluttes i Serengeti, hvor vi skal sove i telte under den afrikanske himmel med lyden af løver og hyæner som vuggeviser. Turen afsluttes i Mwanza også kaldet Rock City pga. de store stenmassiver, byen er bygget op omkring. Efter en overnatning tager vi en lokal færge til en lille halvø lidt udenfor byen, hvor vi skal indkvarteres på Lake View Farm.

Kaffe plantage

Uge 6 – 7: Åben Højskole

Frivilligt arbejde i lokalsamfundet. Aktiviteter fra Åben Højskole.

Uge 8-9: Lake safari – Ø-hop

Lake Safari med øhop langs Lake Victorias sydlige kyster. Her vil I få store naturoplevelser og kulturelt indblik i, hvordan livet leves på øerne. Safarien kulminerer i 3 dage på Rubondo Island, som er verdens største ø-national park. Øen er et regnskovsparadis for chimpanser, elefanter og mange andre eksotiske arter. Her er ingen biler, så det hele foregår til fods eller til båds.

Det er også afslutningsugen hvor vi samler op og siger farvel.

Spørgsmål og svar

  • Flybillet
  • Fuld kost og logi med undtagelse af friugen i Pangani, hvor der kun vil være morgenmad
  • Parkfees til Tarangire, Lake Natron/Ngorongoro, Serengeti og Rubondo Island
  • Al transport mellem destinationer herunder også bådturen på Lake Safari, Planlagte/udbudte aktiviteter
  • Visum
  • Vaccinationer
  • Aktiviteter i friugen og på fridage
  • Drikkevarer udover vand.

Højskoleophold: 9 uger

Pris: 49.500 kr.

Ved tilmelding betaler du et depositum på 20% 

Du skal minimum være 18 år. 

 

Ved tilmelding skal du betale 20% af opholdet. Det svarer til 9.900 kr.

Når du har tilmeldt dig, modtager du en faktura, som er 20% depositum af dit ophold, det skal betales inden 7 dage for at din tilmelding er fast.

Resten af beløbet skal indbetales senest 2 mdr. før ankomst eller ved tilmelding hvis tilmeldingen falder indenfor 2 mdr. før afrejsedato. Se generelle handelsbetingelser for alle betingelser

Hvorfor vælge et højskoleophold i Tanzania

Kom med på dit livs eventyr

Hvad skal du opleve?

I Arusha bor vi i landsbyen Ngulelo med bjerget Mount Meru i ryggen. Stedet, hvor Højskolen Tanzania har til huse hedder, MamaLeo. Det ligger som en fantastisk grøn oase med høje træer og farverige bourgainvilla midt blandt lokale bananplantager og grøntsagsmarker. Her har vi undervisning blandt landsbyens lyde og kirkernes korsang. Vi skal besøge naboerne og følge dem i deres hverdag, vi skal på vandring i og omkring landsbyen, og vi skal tale med de lokale, så vi kan lære at forstå, hvordan og hvorfor livet leves, som det gør.

Ved kysten bor vi på en af verdens smukkeste strande ved det Indiske Ocean. Ugen her er til egen disposition, så batterierne kan blive ladet op til næste etape. Der vil være mulighed for mange forskellige aktiviteter på og ved vandet herunder snorkling, fiske- og bådture samt vandreture langs kysten.

Safari betyder rejse på swahili. Og det er netop, hvad vi skal. Vi skal på rejse gennem de verdensberømte nationalparker fra Arusha til Lake Victoria. Her vil vi opleve naturens storslåede mangfoldighed både i dyre- og planteliv og landskabets udformning. Det bliver en uforglemmelig oplevelse med nætter i telte under den afrikanske himmel omkranset af vild natur og dyrelyde, måltider tilberedt over bål og muligheden for at se The Big 5.

Ved Lake Victoria runder vi en af Tanzanias storbyer, Mwanza, som også kaldes Rock City pga. de imponerende stenformationer, som byen er bygget op omkring, inden turen går til Lake View Farm. En stor kulturoplevelse er, når vi skal med en lille færge over til en mindre halvø ca. 20 km fra Mwanza centrum. Lake View Farm ligger helt ned til søbredden af Afrikas største sø omkranset af lokale landsbyer og med en lækker sandstrand. Her vil man stifte bekendtskab med de lokale, som dagligt benytter søen til alt fra tøjvask, fiskeri og bad. Børnene er altid nysgerrige og opsøgende.

På Lake Safari skal vi på rejse over vand på ø-hop mellem nogle af de mindre øer langs kysten af Victoriasøen. Vi skal opleve, hvordan livet leves på øerne. Rejsen kulminerer på Rubondo Island, hvor vi skal opleve et rigt dyre- og fugleliv i den lille nationalpark i søen. Øen er dækket af regnskov og er derfor et paradis for chimpanser, elefanter og mange andre dyrearter. Denne safari foregår enten i båd eller på gåben.

På Lake Safari skal vi på rejse over vand på ø-hop mellem nogle af de mindre øer langs kysten af Victoriasøen. Vi skal opleve, hvordan livet leves på øerne. Rejsen kulminerer på Rubondo Island, hvor vi skal opleve et rigt dyre- og fugleliv i den lille nationalpark i søen. Øen er dækket af regnskov og er derfor et paradis for chimpanser, elefanter og mange andre dyrearter. Denne safari foregår enten i båd eller på gåben.

Base for højskolen ved Lake Viktoria - Lake View Farm

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål. Vi svarer både på tlf., mails og beskeder via diverse sociale medier. 

Mail: info@hojskolentanzania.dk

Tlfnr. +45 93 93 78 38