Højskolen Tanzania

Vi elsker det her sted

...og det er vi ret sikre på, at du også vil

Vores historie

Højskolen Tanzania hører hjemme i landsbyen Ngulelo, i udkanten af den større by Arusha. Den har til huse på det sted, som i daglig tale kaldes MamaLeo. MamaLeo er opkaldt efter Grethe og Leo Erbs, der har bygget stedet. Navnet MamaLeo er en leg med ord - et afrikansk ordspil - udover, at det selvfølgelig henviser til stedets grundlæggere, så betyder Mama "mor" på swahili, som på så mange andre sprog. Leo betyder "idag" på swahili, eller løve på latin."Løvemor" og "Mor til idag" - det passer da godt til denne lille afrikanske perle! Højskolen Tanzania slog første gang dørene op i marts 2020, hvilket viste sig at være et relativt dårligt tidspunkt at beskæftige sig med rejser og rejseaktivitet på. Tvunget af pandemien har Højskolen Tanzania været nedlukket igennem 2020 og 2021. I februar 2022 slås dørene atter op til aktivitet. Højskolen Tanzania modtager ikke tilskud af nogen art, og du kan ikke søge tilskud til opholdet. Vi er således heller ikke underlagt tilsyn fra myndigheder, men sætter selv dagsordenen. Vi kalder det højskole, fordi vi hylder de danske folkehøjskolers principper om folkeoplysning og fællesskab. Eller som Halfdan Rasmussen formulerede det: ”At lære er at ville befri sin ensomhed”.

Mød holdet bag

Morten Erbs

Rejseleder & Indehaver

Grethe Erbs

Ejer af MamaLeo (højskolen)

Pernille Berg

Kommunikation & Administration
Find dit højskoleophold

Et åndehul…

Formålet med Højskolen Tanzania er at skabe øget indsigt i, og forståelse for den afrikanske kultur og natur. Gennem denne forståelse håber vi at skabe en spejling, der kan gøre os klogere på vores egen kultur, værdier og adfærd.

Påkrævede felter efterfølges af *